CNC Service

Mangler I “nye øjne” eller har I bare en opgave der skal løses?

Man kan nemt stirre sig blind på en fejl. Løsningen er ikke altid åbenlys.
Nye øjne på sagen, er ofte det der skal til. CNC MIDT kan være netop dén sparringspartner du lige står og mangler.

Læs også mere om Service, Fejlfinding, Optimeringer, Robot-interface, Backup & batteri-skift.

Specialet er Siemens CNC Styringer

CNC Service er en tillidssag!

Jeg har stor erfaring indenfor fejlfinding på alle typer maskiner med Siemens styringer, drev, motorer osv.

 

  • Sinumerik 810D / Sinumerik 840D Powerline
  • Sinumerik 828D / Sinumerik 840D Solutionline
  • Sinumerik 840C
  • Sinamics / Simodrive 611A / 611D / 611U
  • Masterdrives / Micromasters
  • PLCér (Step7 & Step5)
  • Profibus & AS-i bus
  • SiDoor (Auto Door)

 

Jeg fejlsøger også på maskiner med andre typer styringer. (Se længere nede)

 

I tilfælde af mekaniske fejl, udbedrer jeg også gerne disse, dog i mindre omfang.
Jeg har et godt samarbejde med flere firmaer der er specialiserede i mekanisk vedligehold og fejlretning.

UDVIKLING OG PROGRAMMERING AF BL.A. ROBOT-INTERFACE

På cnc maskiner med Siemens Sinumerik kan jeg ændre direkte i Simatic PLCén.

Der er også mulighed for at tilføje flere I/O moduler til hardware konfigurationen hvis det er nødvendigt.

Hvis I har fået en lys idé og i den forbindelse mangler et par PLC-indgange, en PLC-udgang og en M-kode der kan programmeres direkte fra NC-programmet, så kan jeg hjælpe jer videre.

 

Et robot-interface kan være en kompliceret og dyr affere. Sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Mange gange ønskes der ikke andet end et kald til robotten når emnet er klar til at blive skiftet og et signal retur til maskine med besked om NC-START. Det er oftest hurtigt klaret.

Det er selvfølgelig vigtigt at sikkerheden er 100% ok. Jeg hjælper gerne med at flette sikkerhedskredsene sammen så de overholder gældende lovgivning.

BACKUP & BATTERISKIFT

For at undgå unødig produktionsstop er det en god idé at have styr på backuppen. Den rigtige backup med alle data, kan nedbringe nedetiden for en CNC maskine betydeligt. Jeg vil anbefale at backuppen ikke er mere end ét år gammel.  Selvom batterier mange gange kan holde 2-5 år, så anbefaler jeg at man udskifter dem hvert andet år. Har I brug for backup af frekvensomformere, Servo-drev, NC-data, PLC-data, HMI og en evt. hardisk, så ring endelig.

FEJLSØGNING PÅ CNC MASKINER MED AS-i BUS OG PROFIBUS

På trods af at AS-i bus efterhånden har en del år på bagen, så står der mange maskiner rundt omkring med I/O periferi koblet op på AS-i bus. Jeg har udstyret til at fejlsøge på bussen og på modulerne. Hvis det bliver nødvendigt at udskifte et modul, skal det med stor sandsynlighed programmeres med en anden adresse end standard. – Det klares også.

 

En CNC maskine med Siemens Sinumerik og sporadiske fejl på Profi-bussen er oftest en større udfordring. Med Simatic Step7 og en Field PG, kan jeg ofte hurtigt indkredse fejlen.

Diagnosemulighederne i softwaren er mange. Helt ned på I/O niveau kan man se hvad fejlen forårsages af.

CNC MASKINER MED HEIDENHAIN, FANUC, YASNAC, PHILIPS

Selvom der ikke står Siemens Sinumerik på styringen, er mange cnc maskiner bygget op på samme princip. Derfor er fremgangsmåden ved fejlfinding oftest også den samme. Ring endelig hvis det drejer sig om fejlsøgning og fejlretning.  

ANTRÆKSMÅLINGER

Hvis I er i tvivl om værktøjsantrækket i maskinen fungerer som det skal, så kan jeg hjælpe med at udføre en måling af spændekraften. Mange gange starter fejlene på værktøjsvekslingen med at en føler melder fejl. Hvis I vil være sikre på at lede det rigtige sted, så få lavet en måling. Jeg har adaptor til HSK63. Ønsker I måling på en anden type, så finder vi en løsning på det også.

Mere information? Ring 60 679 779